Sorgterapi

lys

Få hjælp til sorg

Der er omkring 55.000 dødsfald om året i Danmark. I gennemsnit efterlader det fire sørgende for hver afdød, hvilket betyder, at der cirka er 220.000 sørgende mennesker om året. De fleste oplever flere dødsfald og sorgprocesser igennem livet, og skal derfor forholde sig til at kunne lære at leve med sorgen og minderne, over tid. Eftersom der kontinuerligt arbejdes med tabuet omkring døden og at tale om døden, oplever vi et stigende behov for rådgivning og vejledning omkring emnet.

Sorg påvirker mennesket i forskellig grad, både fysisk og psykisk, i forskellige tidsperioder og sorg er ikke noget ” man kommer sig over” – men sorg er noget man kan lære at leve med. Som sorgterapeut hjælper vi med rådgivning og støtte til dem der ønsker dette.

Nogle mennesker, cirka 14.000 om året oplever en mere vedvarende og invaliderende sorg og det er stadig uvist hvor stor en del af dem, er børn og unge. Igen kan vi som sorg terapeuter være behjælpelige i disse situationer.

At leve med – og mærke de minder, som vores kære har bidraget med i vores liv, kan være både svære og udfordrende at tale om. Jeg ønsker at gøre samtalen lige så flydende og naturlig, som samtalen om livet og medvirke til, at nogle af de myter og det tabu der kan være omkring sorg, og sorgprocesserne, nedbrydes. Ethvert sorgforløb opleves helt individuelt og kan ikke sammenlignes, med for eksempel andre pårørende der også har mistet.

Vi ærer dem vi har elsket og mistet, ved at sørge.

Vi snakker om livet, døden og efterlivet

Nogle familier har brug for samtale sammen, andre alene og igen andre har brug for samtaler til deres børn- og deres søskende. Ingen sørger ens og alligevel er al sorg så vigtig at mærke – og føle.

Under samtalerne får vi kortlagt hvad sorg er, tabu, antagelser eller formodninger om, hvordan man tror man bør opføre sig når man sørger. Vi snakker om livet, døden og efterlivet og især om alle minderne, vi skal leve videre med. Vi snakker om den individuelles oplevelse af sorg og hvordan man lærer at leve med den.

De indtryk – og aftryk den afdøde har efterladt os med, og som vi er blevet en del af, skal vi lære at leve sundt med og have støtte til, når alting nogle gange bliver alt for svært at rumme.

Første times sorgterapi er gratis

Ved Søby Begravelse er den første times sorgterapi gratis (Værdi kr. 475,-+ kørsel) og det efterfølgende forløb aftales fra gang til gang. Som regel mødes vi i jeres eget hjem, eller går en tur sammen.

Tlf: 50872200 • Døgnåbent